NAVN: Mount Tazerzait

Vægt: 1,42 g

Købt af: Ingo Herkstroeter

Samlet masse: 175 kg
Fundsted: Niger
Fald: 1991, 21. august
Type: L5
Jern : Lavt indhold af frit jern

Olivin: S1

Forvitring W: W1-2

En tureag-dreng, der vogtede geder for foden af Mt. Tazerzait i den nord-vestlige ørken i Niger, var vidne til en røgfane på himlen efterfulgt af et ordentligt brag. I bunden af nedslags-hullet lå en stor sten, for stor til at få op. Næste dag slog han og hans brødre stenen i stykker, hvoraf det største var 30 kilo. Ialt blev der fundet ca. 100 kg. Fundet blev rapporteret til myndighederne, men ingen troede drengene. Først 5 år senere blev meteoritten undersøgt af laboratorier, og da bar den præg af den hårde behandling og opbevaring.

Chondrulerne er få og omdannede, men skelnelige - meteorittens grundmasse indholder mange fragmenter af chondruler helt op til 8 mm.

Olivinen har meget få chock-skader , hvilket viser, at meteoritten er blevet lempeligt adskilt fra moderlegemet. Herefter har den været ualmindelig længe om at nå jorden: 61 millioner år. Den er ualmindelig porøs, hvilket kan skyldes, at dens moderlegeme (asteroide?) har været lille og derfor er dens bestanddele ikke presset så hårdt sammen af tyngdekraften.

Mount Tazerait
Mount Tazerait
239 Mount Tazerzait
Foto: Arne Dich
Klik på et billede for fuld størrelse. - For at komme tilbage, højreklik med musen udenfor billedet og vælg "BACK" eller TILBAGE

 

Back Tilbage
Forklaringer